![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
52
af Laden, skønt de havde betalt deres Tidepenge, —
den Afgift, der svaredes til Laugskassen.
Det gjaldt nu ikke Blikkenslagerne alene. Et særlig
udpræget Eksempel paa Modviljen mod gifte Svende
møder man i Snedkerfaget.
1 1780
henvendte Snedker?
lauget sig til Kongen med Klage over forskellige Mis?
brug, der gør sig gældende blandt Svendene. Tidligere
var — hedder det i denne Henvendelse — gifte og
ugifte Snedkersvende at anse som eet Slags. Men den
Mester, der stod for Arbejdet ved Opførelsen af Cbri?
stiansborg, havde betegnet de gifte Svende som
»Vilde«. Det var nu
saa
længe siden, men denne Be?
nævnelse havde holdt sig og foraarsagede baade Me*
strene og de gifte Svende stor Skade, »da de fremmede
hertil rejsende Svende Tid efter anden have bragt det
saavidt, at ingen af dem en Tid lang tilbage har villet
eller tør understaa sig til at arbejde med en saakaldt
vild Svend udi eet Værelse eller Værksted, ligesom at
de kunde være enten smitsomme eller uærlige for det
de ere gifte«. De fremmede Svende har ogsaa indført
den
Ordning, at en Svend ikke maa bære et Stykke
Værktøj fra sin Mesters Hus hen til et Arbejdssted
ude i Byen. Mesteren maa lade en Læredreng gaa med
Værktøjet bag Svenden eller leje en Karl dertil —eller
selv
bære Værktøjet for Svenden!
Forholdet var saa spændt, at der i
1781
blev iværk?
sat en Snedkerstrike, som strakte sig over et halvt Aars
Tid. Til dens Afslutning bidrog maaske i nogen Grad
den Omstændighed, at en stræng Fængselsstraf efter
kongelig Befaling ramte to Snedkersvende, som ved
et Møde i Lauget havde opført sig mindre pænt under