65 / 194
56
er iværksat, ene og alene fordi han arbejdede netop
paa
Mester Irgens’
Værksted. Hans nuværende Mester
vilde gerne hjælpe ham ud af Elendigheden, men som
Begynder staar Irgens selv ofte og mangler Penge.
Leyen har som Motto for sin Fremstilling af hele
denne ejendommelige Affære sat de Ord: »Haver jeg
talet Usandhed, da overbevis mig om, at det er Usand*
hed.« Hvad han nu end betyder som Sandhedsvidne
med Hensyn til alle Enkeltheder, saa var Irgens i alt
Fald ilde set indenfor Faget, fordi han —ved kongelig
Bevilling af
22
. Juni
1791
—var bleven Mester i Lauget
uden at have gjort Mesterstykke. Dette var de ziinf*
tige Mestre en Torn i Øjet, og Oldgesellerne har og*
saa, efter hvad han selv beretter, staaet ham imod. A lt
dette kan jo nok have bevirket, at man søgte at ramme
Mester Irgens ved at sætte en af hans Svende i Gælds*
fængsel; det vilde stemme godt nok med hans egen
Beretning om, at han ved den saakaldte »Omskue*
ning« stadig blev sprunget over, naar det var hans
Tur at faa tilrejsende Svende henvist til sig. Oldge*
sellerne vilde ikke »omskue« til ham, og i
1794
, da
Blikkenslagerlaugets Svende skulde møde for Komi
missionen af
11
. August s. A., gav Oldgesellerne ikke
Irgens’ Svende nogen Meddelelse om Tilsigelsen. I en
Skrivelse til Kommissionen klagede Henning Irgens
alt i alt over følgende Forhold: at man forbigik ham
ved Omskueningen, at der til at blive Oldgesell ud*
krævedes flere Dages Traktemente, at hans Svende
aldrig blev tilsagt, fordi de ikke kom paa Herberget
og altsaa ikke fortærede noget dér, at Mesterstykket
ved Blikkenslagerlauget kostede
100—150
Rdlr., at