69 / 194
60
end det, som nu forevises Magistraten. Thi det falder
neppe nogen ind, som hos en Mester bestiller Arbeide,
at søge Underretning paa Raadstueskriverstuen, om
den eller den har giort et godt Mesterstykke. Derimod
er det naturligt, at enhver, fra Arbeider, som han seer
forfærdiget for andre Medborgere, bedømmer den
Mands Duelighed, som har giort Arbeidet, og kan
bedømme det med saa megen mere Sikkerhed, naar
det er giort med Mesterens egne Hænder. Heraf følger,
at ingen Friemester kan vente stor Søgning, dersom
hans Arbeide som Friemester med egne Hænder ikke
har været godt og udmærket, hvoraf igen følger, at
den uduelige Friemester ikke kan finde nogen For*
deel ved at sætte sig ned som virkelig Mester og holde
Svende og Drenge, thi naar han ikke faaer mere Ar*
beide end han selv kan forrette, bliver det Tab, og
ikke Fordeel for ham at holde Svende og Drenge. —
Og, skulde en, der har sat sig ned som Friemester,
være saa uduelig, at han ikke kunde faae saa meget
Arbeide, at han deraf med egne Hænder kunde er*
nære sig, blev Følgen denne, at han igien maatte søge
Arbeide som Svend, —kort sagt: Duelighed, Arbeid*
somhed og Flid ville bestemme enhvers Skiæbne.«
Blikkenslagerlaugets udførlige Skrivelse, der var
indkommet den 1. Oktober og som Juleaftensdag
1794
blev fremlagt i Kommissionen, er fortræffeligt affattet.
Der er megen Værdighed over Laugets Holdning, og
alligevel taler man frit fra Leveren. Det interessante
Tidsdokument*) skal her gengives i sin Helhed:
*) Skrivelsen findes i Rigsarkivet (Bilag N r. 66 i Pakken »Dokum enter til For*
handlingsprotokol 1794—98«. Danske Kanc’s Ark. Skab 14 Pakke 363).