38 / 145
T . V O G E L - J Ø R G E N S E N
Bladets stof var stærkt øget, altså fra bogstavelig intet
til efterhånden et helt blads indhold. Dog var stof
mængden i et blad dengang lille, sammenlignet med
hvad den er nu,
50
år senere. Desuden var stoffets art
tit nyt. At der dukkede en artikel op om Studenter
foreningens nytårsrevy, og at den var skrevet i et ganske
almindeligt —endda lidt let —menneskesprog, vakte
forbavselse i Huset. Sådant stof havde man aldrig før
fundet i Berlingske, hverken om aftenen eller om mor
genen. Der kom stadig tilvækst af stof, som i den for
stand var nyt, at noget sådant ikke før blev behandlet i
pressen, i hvert fald ikke regelmæssigt. F. eks. skrev
den unge mediciner Vincent Næser, der nu forlængst
har afløst sin far, etatsråden, som en af bladets ejere, en
skønne dag om enkeltheder fra en betydningsfuld medi
cinsk doktordisputats, som han havde fortalt Gulmann,
og som Gulmann straks bad ham skrive —foruden at
anmode ham om også fremtidig at bringe medicinsk
nyt. Medarbejderkredsen voksede også på anden måde
—og endda kunne nødvendigvis ikke alle de allerede
trufne aftaler straks få virkning. Blandt andet måtte
nye medarbejdere afvikle gamle forpligtelser, før de
mødte i Pilestræde. Fra alle sider i journalistikkens
verden var der sådan tillid til Gulmann som fløjmand,
at ingen af dem, han henvendte sig til, betænkte sig.
De slog straks til og kom, så snart muligheder forelå.
3 0