Previous Page  38 / 145 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 145 Next Page
Page Background

T . V O G E L - J Ø R G E N S E N

Bladets stof var stærkt øget, altså fra bogstavelig intet

til efterhånden et helt blads indhold. Dog var stof­

mængden i et blad dengang lille, sammenlignet med

hvad den er nu,

50

år senere. Desuden var stoffets art

tit nyt. At der dukkede en artikel op om Studenter­

foreningens nytårsrevy, og at den var skrevet i et ganske

almindeligt —endda lidt let —menneskesprog, vakte

forbavselse i Huset. Sådant stof havde man aldrig før

fundet i Berlingske, hverken om aftenen eller om mor­

genen. Der kom stadig tilvækst af stof, som i den for­

stand var nyt, at noget sådant ikke før blev behandlet i

pressen, i hvert fald ikke regelmæssigt. F. eks. skrev

den unge mediciner Vincent Næser, der nu forlængst

har afløst sin far, etatsråden, som en af bladets ejere, en

skønne dag om enkeltheder fra en betydningsfuld medi­

cinsk doktordisputats, som han havde fortalt Gulmann,

og som Gulmann straks bad ham skrive —foruden at

anmode ham om også fremtidig at bringe medicinsk

nyt. Medarbejderkredsen voksede også på anden måde

—og endda kunne nødvendigvis ikke alle de allerede

trufne aftaler straks få virkning. Blandt andet måtte

nye medarbejdere afvikle gamle forpligtelser, før de

mødte i Pilestræde. Fra alle sider i journalistikkens

verden var der sådan tillid til Gulmann som fløjmand,

at ingen af dem, han henvendte sig til, betænkte sig.

De slog straks til og kom, så snart muligheder forelå.

3 0