39 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R D A G
i . februar
1913
var alt det tekniske og meget andet
så vidt i orden, at det første store skridt kunne tages.
H idtil havde næsten hele Berlingske Tidendes for
side været opfyldt af annoncer —mest søfartens. Var
det gået højt, var en spalte eller halvanden blevet brugt
til noget af det overgemte læsestof —mest officielle
meddelelser, Rigsdagens vedtagelser og lignende.
Men
1
. februar var hele forsiden dækket af læsestof.
Det blev en stilfuld sidej dog ville den vist i dag blive
vurderet som kedelig. De to første spalter havde øverst
en
2
-spaltet overskrift:
t e l e g r a m m e r
.
Dette stof
blev af den ny redaktion straks, også udadtil, under
streget som værdifuldt og betydningsfuldt, og blandt
telegrammerne, både nyhedsmæssige og politisk orien
terede, var adskillige fra Berlingskes egne nye forbin
delser i hovedstæderne ude omkring. De to sidste spalter
bar øverst en rubrik
h o v e d s t a d e n
,
under hvilken
fandtes notitser om al dagens smånyt. De to her frem
hævede ord fra fløjene var nøjagtig lige lange og skabte
symmetri. Denne gav ro i den ny uro.
Det er om denne dag,
1
. februar
1913
, noteret, at
ellers kloge folk rystede på hovedet og sagde: “Det
overlever Berlingske ikke” , men at Poulsens glade lat
ter bølgede sejrssikkert gennem redaktionen, at Gul-
mann smilte stille —han tænkte: “Berlingske skal over
leve meget mere —og leve bedre” —, og at Henius gned
3 1