45 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R D A G
I hovedavisen fandtes bl. a. en kraftig
3
-spaltet ru
brik, som hed
Sporten.
Dette var for alvor noget nyt i
Berlingske. Nok havde man hidtil i spredte notitser og
af og til i en kort artikel kunnet redegøre for dette eller
hint i sportens verden, men videre alvorligt var det
aldrig taget - undtagen for så vidt alt i dette blad var
blevet behandlet med seriøs mine. Begrebet sport for
sportens skyld kendtes ikke. Nogen medarbejder, som
var kyndig i sport, og som regelmæssigt behandlede den,
havde man ikke haft. Men nu var til Berlingske knyttet
en ypperlig skribent på sportens område, nemlig Asmus
Diemer
( 1 8 7 1 - 1 9 3 3 ) ,
en mand om hvem det f. eks. i
Biografisk Leksikon siges (af K. A. Knudsen): “Hans
“ Syn paa Idrætten var større og videre end Folks i
“ Almindelighed” ; en af de unge kolleger (M r. Smile)
skrev, da Diemer døde: “Hans Meninger blev der
“ lagt Vægt paa
5
han var en stærk og myndig Sports-
“ journalist” .
De to citater ville have glædet Gulmann. For ham
var det altid om at gøre, at den, der i Berlingske
Tidende gav læserne besked, var den bedst orienterede,
den kyndigste, den myndigste. Det var et gennemført
træk i Gulmanns bestræbelser, et område, hvor han
grundlagde en tradition. løvrigt var det særlig naturligt
for den ny redaktion at tænke på sporten: Poulsen var
ivrig friluftsdyrker og sejlsportsmand, og Gulmann var
37