50 / 145
T . V O G E L - J Ø R G E N S E N
Han analyserede dem, aflurede dem deres hemmelig
heder: rytme, ordvalg, sætningsbygning —men blandt
andet også den, at hver enkelt formede sit sprog efter
sin natur. Ganske bevidst trænede F. v. J. da sit sprog,
indtil hver sætning stod plastisk. Han blev aldrig umid
delbar i sin stil, men hans artikler var lysende klare, tit
også blændende. Hans ord havde vægt - også rytmisk
set. Hans skrevne sprog kunne have en anelse nasallyd,
som allerede hans tale i enkelte øj eblikke kunne få —fra
barndommen var fransk ham lige så hjemmevant som
dansk, og skæbnen ville, at han sit liv igennem kom til
at skrive mindst lige så megen fransk journalistik som
dansk. Men frem for alt var det et smukt udtryksfuldt
dansk, han skrev - Gulmann kaldte det engang ædelt.
Han var lige vendt hjem fra en rejse, da Gulmann
traf ham, men han forberedte påny en af de Balkan-
rejser, som var blevet det journalistiske område, hvor
han dengang mest lagde kræfterne og øvede sin kunst.
Balkan var i de år verdens uro-centrum. Han havde
truffet aftale med bl. a. Le Matin i Paris og The Mor-
ning Post i London om en ny rejse, denne gang til
Albanien, som i øjeblikket var det sted på det gærende
Balkan, hvor han særlig fornam uroen ulmende. Gul
mann lod med glæde Berlingske slutte sig til kredsen
af disse blade og regnede endda at kunne skaffe den
udvidet med et norsk og et svensk blads deltagelse —det
4 2