![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
T . V O G E L - J Ø R G E N S E N
fulgt, bekymrede hverken Gulmann eller Poulsen sig
stort om mere spidsfindige enkeltheder. I begyndelsen
skrev, så vidt man ved, Andreas Buntzen (
1859
-
1930
)
flertallet af de politiske artikler. I hvert fald nogle
ledere vides dog skrevet af Gulmann. Buntzen hørte til
kredsen fra før
191
3
, var jurist af gammel kulturslægt,
kundskabsrig med interesser i mange retninger, højt
begavet men udpræget inaktiv. Sidenhen havde Ber-
lingske Tidende nogen hældning til de frikonservative.
For Gulmann var idealet iøvrigt på alle livets områder
—og også i bladet —den størst mulige rummelighed.
Det kunne afføde kritik fra snævertsynede fanatikere,
men deres indvendinger lod Gulmann kold. For ham
var det afgørende, at de kyndigste skrev - på alle om
råder. Ved siden af det, Gulmann kaldte
staben
, d.v.s.
den faste kreds af daglige medarbejdere, indkaldte re
daktionen i stadig større udstrækning skribenter udefra,
og det gjaldt praktisk talt alle både kulturlivets og
erhvervslivets områder. De første lå unægtelig Gul
mann nærmere end de sidste. Blandt de hundreder og
atter hundreder, der som signaturer optrådte i spalterne
skal her blot noteres nogle navne. Mange skribenter
kom igen og igen. Blandt litteraturens folk: Henrik
Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Helge Rode, som
forøvrigt efterhånden skrev ganske regelmæssigt, og
Edith Rode, som siden blev knyttet til den daglige
46