57 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R D A G
fra
1859
til
1 881
. Over for andres indvendinger sagde
Gulmann: “Det ville være fuldkommen urimeligt, at
vi skulle lade være at bruge vort eget gamle format,
fordi Cavling for snart
10
år siden også havde fundet
det praktisk til Politiken” . Dette format blev da ved
taget. Det er det, som endnu er Berlingskes.
Da Gulmann traf aftalerne med Berlingske Tidendes
ejere —det skete oprindelig på ejernes vegne med admi
nistratoren, etatsråd Arthur Sally, hvem Henius af
løste, siden med nogle af ejerne personlig —havde han
sikret sig garanti for, at der ville blive anskaffet det
nødvendige nye tekniske udstyr, derunder en ny rota
tionspresse. Den skulle svare til redaktionens krav -
iøvrigt var det Louis Henius, som i kraft af sin stilling
førte de udadvendte forhandlinger, men også her var
Svenn Poulsen aktiv, og Gulmann fulgte årvågent alt,
som skete. Krigen truede, og den dag, den kom, ville
det formodentlig være for sent, hvis ikke alt var i orden.
Der kunne dengang næppe være tvivl om, at maskinen
måtte være tysk —og det kunne forudses, at Tyskland
ville være stærkt impliceret i en kommende krig.
I november
191
3
var alle forberedelser afsluttet og
maskinen bestilt —til levering snarest muligt. Henius
havde forelagt planer til ombygninger, så der blev plads
til en maskinhal. Alt vedtoges. Alt sattes i gang.
49