59 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R D A G
siden havde telefonerne været et lidt uvirkeligt inventar
i Det Berlingske Hus. Den unge Vincent Næser, den
gang endnu medicinsk student men allerede levende
optaget af øjeblikkets foreteelser, specielt i deres rela
tion til Berlingske Tidende, fik det indfald: Kunne man
ikke samle mange telefonabonnenter til samtidig med
delelse? Forhandlinger med telefonselskabet. Positivt
resultat. Hurtigt arrangement. Og at et behov var dæk
ket viste ikke blot de titusinder telefonabonnenter, som
meldte sig kl.
2 1
,
22
og
23
hver aften, når oplæsningen
foregik, men også den kendsgerning, at andre blade
ilsomt fulgte i Berlingske Tidendes spor. Noget lig
nende var ikke sket tidligere.
K
r i g e n
kom, og meget var uforberedt, dog altså ikke
på Berlingske Tidende, selv om adskilligt endnu ikke
var i endelig orden. I bladets gamle form kunne krigen
måske have knust det. Nu blev det en ny anledning til
koncentration af kræfter. I publikum tænkte allerede
nu ingen på Berlingske Tidende som noget fortidigt.
Det var en velunderrettet avis.
For redaktionen gjaldt det netop nu mere end før i
yderste potens om at være både hurtigt og godt infor
meret. For første gang i bladets historie bragte det en
overskrift over hele forsiden:
Krigen er erklæret.
Des
uden havde det telegrammer i mængde og bl. a. en
5i