41 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R D A G
nekrologer, altså flere, om Scott’s levnedsløb
o g
om
hans karakter, arktisk-sagkyndig vurdering af hans ind
sats og gennemgang af sydpolar-forskningens omfang
i det hele, kortskitser m.m. Dette var et af de første
tilfælde, hvor Gulmann fik gennemført det, som var
hans ideal i en avis: sagkundskabens og journalistikkens
intime samvirke. Også gennem den linie systematisk
gennemført trådte han nye spor i dansk bladverden,
o g
Berlingske Tidende har siden fulgt dem.
Eksemplet fortjener nogle ekstra linier. Gulmann
vendte stadig tilbage til det som typisk. For ham var et
dødsfald en tragedie, og han vidste, at mange læsere
følte det på samme måde. Dernæst gav et dødsfald rig-
anledning til at fordybe sig i indsyn i menneskesind,
og han lod aldrig nogen lejlighed gå unyttet til at give
læserne karakteristikker. ‘‘Nogle blade begraver selv
farverige personligheder i fattigjord” , var hans ud
tryk, når han læste en afjasket nekrolog med årstal og
halvdøde ord. “Man må heller ikke glemme den døde
straks i det øjeblik, bladet har slået ham ihjel” , sagde
han igen og igen. “Også næste dag er en artikel om
ham tit værdifuld. Enhver skal belyses fra så mange
sider som muligt. Man må aldrig på et blad glemme,
at hvert menneskeliv er et drama —og døden er et
drama for mange flere end de nærmeste. Gælder det en
stor mand, har dette synspunkt særlig vægt” .
33