79 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG
Skaaltalerne smigrede i svundne Dage Pressen som den
syvende Stormagt. Det forslaar ikke længere. Pressen
er en Magt for sig, en Magt uden for, ud over Stor
magterne, vidtomspændende, stedse voksende med
Million-Oplag.
Reklame er i vor Tid ikke et simpelt Ord, men selve
Bruset af Tidens Kraft.
Er det nu saa dejligt med dette moderne Væsen, hvor
Bladet er en Industri? Nogle vil svare ja; der er
mange, som vil mene nej. Dertil er kun at bemærke,
at dejligt eller ikke dejligt - det er nødvendigt.
Vi kender alle sammen Rolands Hest, der havde alle
udmærkede Egenskaber og alle Dyder og kun den
ene Fejl, at den var død. Det er gaaet de gamle Dages
Avis, den vi nu tillægger alle Dyder, som Rolands
Hest: der var ikke længere Liv i den, ikke Fremtid,
ikke engang Nutid. Den, der vil bære Livets Ideer
og kæmpe for dem, maa leve midt i det Liv, der er,
det moderne Liv.
Ikke skal det nægtes, at den sejrrige Teknik er Tidens
allerstørste Fare. Men med aabent Blik herfor trøster
vi os dog til at tro, at Bladets indre Kraft er stærkere
end Teknikken.
Det er Bladets
Fremstilling
, der er blevet Storindustri.
Bladet
kan aldrig erobres af Industrien, aldrig beher
skes af Industri og dog være Blad.