80 / 145
T. V O G E L - J Ø R G E N S E N
Bladet lever ved at
tjene
, det dør ved at lade sig
bruge.
Dets Ledere behersker det kun ved at ofre sig for det.
Vi leder det kun ved med hele vor Gernings Indsats
at tjene det. Deri stikker Hemmeligheden ved Bla
dets Liv, ved dets Kraft og Fremtid.
Endelig nogle få bemærkninger, hvor læseren bør
kende den regie, som omgav dem: Berlingske havde
købt, i dyre domme, nogle artikler af en stor internatio
nal politiker. Gulmann sagde:
Læst bliver de næppe i stor udstrækning —men nogle
læsere vil nok synes om, at også han skriver i deres
avis. Det er, som om det kilder deres forfængelighed,
at de kan sætte sig over ham ved at springe ham over.
I flere tilfælde gav Gulmann unge medarbejdere dette
råd:
Har man besvær med en begyndelse på en deskriptiv
artikel, er det altid en sikker indgang at begynde med
et centralt billede.
En føljeton-roman, om hvilken Gulmann vidste, at
den var excellent, var allerede bragt nogle gange men
blev så slået op, som det hedder i bladsprog, på en hel
side og med tegninger af Gerda Ploug Sarp. Gulmann
sagde, da han slog denne gestus fast: