75 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG
Rode ham værdifulde i tankeudveksling. Efter endte
prøve-vejninger for og imod vendte han næsten altid
tilbage til sit første resultat. Han var i mange henseen
der helstøbt.
Uforbeholdent beundrede han engelsk gentleman
begreb. Han havde selv intet af det slentrende og non-
chalant-præcise, som præger nogle af denne type, desto
mere af den absolutte stringens men ydre stilfærdighed,
som kendetegner andre. Preussisk ståen-ret og komman
dotone frastødte ham. Over for fransk smidighed var
han svag.
Både pr. instinkt og af erfaring vidste han meget om
journalistik og om blad, og han udmøntede tit sin viden
med stærkt pointeret præg. Men så ambitiøs Gulmann
end var, var han også undseligt beskeden, og han ville
have fået et af sine stivheds-øjeblikke, hvis han havde
oplevet at se manuskriptblade, hvorpå hans aforistiske
udbrud var samlet. Han ville have kaldt sentenserne
fordringsløse - dog en anelse tøvende, for han vidste
vel, at det var realia, han talte om. Men om de emner
kunne han sige meget mere. Dog ville han have taget
manuskriptarkene i sine smukke hænder, og under læs
ningen - og
her
ville han have læst hvert ord - ville
hænderne have dirret nervøst. Disse tit løst henkastede
bemærkninger, hvis form kunne være affødt af en øje
blikkelig tingenes position, medtages her, fordi de er
65