70 / 145
T. V O G E L - J Ø R G E N S E N
pulten, hvorved han greb en situation i det psykolo
giske øjeblik, var ikke mindre et udtryk for hans for
tættede styrke.
Gulmann beundrede uforbeholdent talent hos andre.
Han lod Berlingskes arme være udbredt mod dem, som
havde det, og som iøvrigt svarede til Berlingskes stan
dard. At dr. phil. R. Besthorn (
1847
-
1 9 2 1
) vidste
det, var vel medvirkende til, at den da
71
-årige mand
en dag meddelte Gulmann, at han forlod Det Ferslew-
ske Bladhus, hvor han fra
1889
havde skabt sig et
ubestridt ry som samtidens største udenrigspolitiske
skribent. Forholdene passede ham ikke mere. Gulmann
havde sekunder efter budt Besthorn velkommen, og
Besthorn skrev fra
1918
i Berlingske fem store ugent
lige artikler.
Hans form var bred. Artiklerne var lange. Men
uovertræffelige. De malede både situationer og per
spektivet bag dem, livfuldt, i enkeltheder gennem
arbejdet. Besthorns hukommelse gik der sagn om —for
resten også om hans arkiv, som bestod af enorme stabler
uordnede notater og udklip af telegrammer fra hele
verden. Han selv mestrede sikkert og rapt, selv fra bun
den af dyngerne, disse lapper, som alt andet, han havde
under hænder. Efter hans død var hele hoben blot
værdiløs ragelse. Han havde en altid vågen sans for at
gøre det tungeste stof let tilgængeligt, indviklede ting
62