71 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG
indlysende, og til at fremhæve det væsentlige og gøre
alt fængslende. Han behandlede kendsgerninger med
en magisk væske, som gjorde, at læserne både slugte
dem, opfattede dem og bevarede dem i erindringen.
Besthorn var fyldt med temperament, blussende, yppigt
præget af boglig kultur og af livets mangfoldighed, i
redaktionens indre liv åndfuld og i debat angrebslysten,
lynsnart slagfærdig, hastig til vrede og snart til for
soning. Han hyggede sig i Det Berlingske Hus, udfol
dede gemyt, varme og lune ved siden af den kunst han
øvede.
Der kom i det hele taget i de år — og gennem år
senere - mange medarbejdere fra Ved Stranden, den i
dagligt redaktionssprog almindelige betegnelse for det
Ferslewske bladhus. Så mange arriverede, at Blæk
sprutten til sidst bragte en farve-helside af flytteomni
bussen i fast rutefart mellem Ved Stranden og Pile
stræde - hvorfra også enkelte drog med tilbage. En af
de mest trofaste af Nationaltidendes mænd, tillige en af
de i mange henseender betydeligste, var J. Løth-Jensen
(
1 875 - 1 9
3 1) ? som
1918
kom til at indtage samme
stilling som redaktionssekretær på Berlingske, som han
havde forladt på Nationaltidende. Ved dette engage
ment lykkedes det at aflaste Frederik Jensen, som reelt
havde klaret to store aviser i døgnet. Nu kunne Frede
6 3