69 / 145
L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG
rest af det gamle Berlingskes bohave. Den var fra tiden,
da man stod op og skrev med fjerpen. Levin kikkede på
den og sagde med et smil: “Man skulle have sådan en
pult for at kunne skrive de artikler, De vil have” .
“Pulten kommer hjem til Dem endnu i eftermiddag,
hvis De lover at skrive dem” , svarede Gulmann. Levin
fik pulten, og artiklerne kom - og
Jonathan
, som Levin
her kaldte sig, henrykkede både Gulmann og læserne.
I Biografisk Leksikon skrev dr. phil. Christian Rime-
stad siden om Levin: “L. fandt i sine
Jonathan-
Artikler
“ i Berlingske Tidende en Form, hvori alle Sider af
“ hans Talent havde lettest ved at vise sig: en ren,
“ næsten gennemsigtig klar og dog stemningsbevæget
“ Stil, en menneskelig og boglig Erfaring, der gav hans
“ Causerier den nødvendige Substans, en altid aarvaa-
“ gen, stundom helt nyfigen, Interesserthed i alle aande-
“ lige Foreteelser lige fra Teatret til Universitetet” .
Der tales også i biografien om Poul Levin som et spil
levende, indtagende menneske, rig både på lune, føl
somhed og klogskab, og det beklages, at disse artikler
fra de mange år, hvori han netop gav udtryk for alt
dette, aldrig blev trykt op i bogform, hvor de “vilde
fylde mange Bind” .
Dette at finde den form, hvori en forfatter helt ville
kunne udfolde sin skabende evne og at plante spiren i
ham, var typisk for Gulmann. Det lille trylle-trick med
61