11 / 271
G R U N D T R Æ K A F K I R K E S A G E N S H I S T O R I E .
A f HENRY USSING.
I. HVAD DER GIK FORUD.
»
n
saar, og en anden høster. Andre har arbejdet, og
I er gaaet ind i deres Arbejde.« Disse Jesu Ord
(Joh.
4
,
37
) gælder overalt i Guds Rige; de har ogsaa deres
fulde Betydning i Kirkesagen.
Den Bevægelse, som vi for Kortheds Skyld betegner som
»Københavns Kirkesag«, er i sin Oprindelse ikke et egent
lig nyt Livsgennembrud i den danske Kirke. Den er et
nyt Syn for Kirkens Gerning, et nyt Arbejde taget op i
Kirken, men er født ud af det Liv, der var.
Naar begejstrede Venner undertiden taler, som om alt
var Mørke og aandelig Død i København, før dette Arbejde
toges op, gør de Kirkesagen en daarlig Tjeneste. Vi er
gaaet ind i vore Forgængeres Arbejde og har bygget paa,
hvad de har vundet; vi glemmer da heller ikke i Utak
nem lighed, hvad der gik forud.
Ved det 19de Aarhundredes Begyndelse var Kirkelivet i
Danmark saa langt nede som vel aldrig før. Guds Ord
syntes de allerfleste Steder forsvundet af Guds Hus, og
Kirkerne stod tomme. Men ved
G
r u n d t v ig
og
M
y n s t e r
be
g yn d te L ivsvækkelsen , og i Løbet af et halvt Hundredaar
var Rationalismen væsentlig trængt tilbage.
I Tredserne i forrige Aarhundrede var Vartov og St.
Johannesk irken , Holmens Kirke og flere andre Kirker
Udgangspunkter for en levende Forkyndelse, der sam lede
store Skarer og havde Magt i Tiden. En yngre Kreds af
nidkære og dygtige Prædikanter sluttede sig til, og Køben
havn blev ikke uden Skel kaldt
»Hovedstaden med de
fulde K irker
«.
Samtidig var Københavns
Indre Mission
stiftet (1865), og
snart kunde man i fremspirende Søndagsskoler og andet
Ungdomsarbejde, i Redningsarbejdet, i de første »Menigheds