14 / 271
6
Modvind — sin Kraft og lutredes og styrkedes til nye
Fremstød.
Da Kirkesagen brød igennem , var det derfor heller ikke
en ny Vækkelse, der skabte dens Stridsmænd. Alle dens
Førere var Mennesker, der skyldte den allerede forhaanden-
værende Livsbevægelse, hvad de var, og som ved at arbejde
i den (gennem Søndagsskoler, K. F. U. M., Menighedspleje
o. a.) havde faaet deres første Uddannelse til Arbejdet i
Guds Rige, ligesom flere af dem vedb lev at arbejde under
og efterhaanden indtog ledende Stillinger i Københavns
Indre Mission.
II. KIRKESAGENS FØDSEL.
Ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde Køben
havn (med Frederiksberg) 102,000 Indbyggere. I 1855 talte
Byen 148,000 Indb., m en i 1889 c. 360,000. Det vil sige,
i en god Menneskealder er Stadens Indbyggerantal mere
end fordoblet. Den aarlige Tilvækst er i en lang Aar-
række 8 å 10,000 Mennesker.
Man vil let forstaa, hvilken Forandring dette maatte
medføre i Kirkens Stilling til Befolkningen . Rammerne
for dens Arbejde bliver i forholdsvis kort Tid saa udspændt,
at de er ved at briste. Københavns Sogne talte ved Aar-
hundredets Begyndelse gennem sn itlig 10,000 Mennesker;
og til hver fast Præst var der i Gennemsnit 4,600 Menne
sker. I 1889 ansloges Sognene til gennem sn itlig at have
25,600 Indb. og hver Præst 9150 M. Og da Tilvæksten
ikke var ligelig, b lev en Del — særlig Forstads-Sogne —
ligefrem monstrøse; St. Johannes Sogn talte i 1889 76,000,
St. Matthæus 55,000, Frederiksberg Sogn 49,600.
Men fra Kirkens Side var der i lang Tid ingen , der
»fulgte med« i Udviklingen. Ramm en for Byens kom
munale Forhold udvidedes med Kraft og Dygtighed. Kloak
væsenet forbedredes, Vand- og Brandvæsen udvikledes tids
svarende. Ogsaa for Ungdomm ens Undervisning blev der