9 / 271
H E R R E N H A R G J O R T S T O R E T I N G I M O D O S .
Af H. OSTENFELD.
a a r
jeg ser tilbage paa det Arbejde, som betegnes ved
»Københavns Kirkesag« , i hvilket Gud har forundt
ogsaa mig at arbejde lidt med, saa er der et Ord af Ps. 126,
som melder sig af sig selv for mig: »Da Herren hjemførte
Zions Folk , som vendte tilbage,
da uar vi som Drømmende,
da b lev vor Mund fyldt med Latter og vor Tunge med
Frydesang, da sagde man blandt H edningerne:
Herren
h a r gjort store Ting mod disse. Herren h a r gjort store
Ting mod os, og vi blev glade«.
Jeg forstaar saa godt
dette Udbrud af Salm isten. De havde i det fremmede
Land slaaet sig til Ro med, at nu kunde det ikke være
anderledes, selv
0111
de følte Trykket af at være under
Fremmedherredømme og var borte fra deres eget Land.
Da aabnede Herren Udvej gennem den Magtomlægning,
som fandt Sted ved Babylons Erobring. Ikke saa under
ligt, at de synger: »vi var som Drømmende«, de spurgte
sig selv:
er det virkeligt eller vil det svinde hort som et
Syn,
thi det er ikke os, der har Fortjeneste af det, som
er sket. Det er ikke vor V irksomhed, som har bragt det
i Stand.
Saaledes føler Kirkesagens Venner og Medarbejdere
overfor denne store Sag, som Herren har fremmet for
vore Øjne. »Vi er som Drømmende«. Er det muligt, at