HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

467 / 645

Topografi og Videnskab 4 5 3
der magter den vanskelige Opgave at puste Liv i et tørt
og spredt S to f........
Endvidere skriver Nystrøm: „Som den kritisk skolede
Historiker O luf Nielsen var indlod han sig kun paa hy­
potetiske Slutninger, hvor det var strengt nødvendigt, me­
dens Ramsing i udstrakt Grad bygger paa Tilbageslut­
ninger og Kombination. Og det er jo desværre saadan,
at en lille Fejlslu tn ing ofte drager andre med sig, og
vokser i Omfang, naar den faar Lov til at forgrene sig
og danne Grundlag for nye Udsyn ........
Endvidere: „Ramsing citerer kun ret sparsomt det lit­
terære Materiale, han holder sig næsten helt til Kilde­
værkerne og de foreliggende originale Diplomer — han
bygger sin Skildring op selvstændig fra Runden a f........Endelig skriver Nystrøm: „[m an undres] over For­
fatterens Dristighed, f. Eks. i 3. Bind, hvor han identi­
ficerer samtlige 560 Gaarde og Byggepladser i Roskilde­
bispens Jordebog ca. 1370 med matrikulerede Ejendom­
me i Grundtaksten af 1689, saaledes at han i Dag er iStand til ved Gade og Matrikulsnummer at paavise den
Plet, hvor enhver sutor og sartor boede i 1370erne“.
Hvorfor blev de tre andre Historieforskeres Resultat
saa ringe? Fordi de ikke beherskede Topografien, fordi
de ikke kendte Arkivstoffet til Bunds. De kendte hver­
ken Kystlinie eller Bygrænse og benyttede heller ikke
Konsistoriums meget vigtige Arkiv, der ogsaa savnes i
Københavns Diplomatarium.
Jeg har derimod udnyttet Konsistoriums Arkiv, navn­
lig Protokol Nr. 141 og Jordskyldslisterne for Universi­
tetet, Kirkerne og Hospitalet. Derved er det lykkedes mig
at tidfæste et stort Antal af Byens Gaarde og fastslaa
deres Ejere helt tilbage til Reformationen og noget tid­
ligere, og at stedfæste dem, saaledes at Byens Gader og
Stræder Matrikelnummer efter Matrikelnummer faar
deres gamle Befolkning. Derved er det ogsaa bleven mu­
ligt for mig at inddrage de middelalderlige Skøder, der
navnlig findes i Rigsarkivets Samling af københavnske
Gaarde, paa Pergament, og sluttelig Roskilde Biskops
Jordebog, der for Københavns Vedkommende kan tid­
fæstes til 1377, paa fuldt betryggende Maade i Byens
Topografi.
At diskutere Spørgsmaalet Hammerstrup—Nyby yder