462 / 645
448
N iels Friis
dog, som man kunde vente, resultatløs; Oversekretæren
i Danske Kancelli svarede, at der intet kunde ændres i
det bestaaende Forhold, og Frue Kirke beholdt altsaa
K lokkespillet. Dettes Levetid forlængedes derved en halv
Snes Aar. Var det i 1767 blevet flyttet tilbage til Niko
laj Kirke, vilde det være blevet tilintetgjort ved den store
Ildebrand den 5.—
6
. Juni 1795. Nu reddedes det fra
denne Katastrofe, men da Ulykken en god halv Snes Aar
senere paany ramte København, var dets Dage talt. Det
ødelagdes fuldstændigt ved Bombardementet 1807. Til
det sidste blev det anvendt efter sin oprindelige Bestem
melse: til Forskønnelse af kirkelige Fam iliehøjtider,
først og fremmest Begravelser.32)
Vor Frue Kirkes Sangværk afløstes ikke, da det var
sunket i Grus sammen det prægtige Spir, der havde væ
ret dets Hjemsted gennem mere end en Menneskealder,
af noget nyt Klokkespil. Landet og Hovedstaden var ble
vet fattige, og paa en Luksus som et stort, kostbart Sang
værk var det unyttigt at tænke; det kneb haardt nok med
at skaffe Penge blot til den nødtørftige Genrejsning af
de ødelagte Bygninger. Sangværket havde desuden
næppe, som T ilfæ ldet var og er f. Eks. i de hollandske
Stæder, været et integrerende Led i B illedet af Byen, og
hertil kom, at det sikkert ikke i egentlig Forstand sav
nedes, fordi den nye Tid, der fulgte efter den økonom i
ske Genrejsning, var mindre romantisk og først og frem
mest vurderede T ingene paa Grundlag af den Nytte, de
gjorde.
I vort Aarhundrede er yderligere Sam fundslivet blevet
saa stærkt pulserende og Trafikken paa vore Gader og
Pladser saa larmende, at et K lokkespil ikke skulde synes
at have mange Chancer for med sine mere eller mindre
32)
Se Rasmus Nyerups K jøbenhavns Beskrivelse (Kbh. 1800),
S. 548.