460 / 645
4 4 6
N iels Friis
delsen af Aaret 1754 var død og skulde begraves, maatte
høre paa Sangværket adskillige Timer i den Anledning.
Ved kgi. Reskript af 1. Februar 175428) tillodes det nem
lig, som Dispensation fra gældende Bestemmelser — for
uden at Holbergs Kiste maatte prydes paa Laaget med
en forsølvet Plade og at der maatte være
6
Heste for
Ligvognen — at „Sang Klokkerne ved Liigbegiengelsen
lade sig høre 2de Tiimer over den ellers tilladte Tiid“.
Sangværkets Anvendelse ved Bryllupper synes at være
gaaet af Brug ret hurtigt efter dets Overflytning til Vor
Frue Kirke: „Det spilles ikke uden ved Liig-Begiengel-
ser, naar nogen det begierer og derfor betaler Kirken
det, som er fastsa t“.29) Til Ringning benyttedes det ikke;
til dette Formaal havde Kirken seks af Kongen skæn
kede Ringeklokker, af hvilke den største, Kongens Klok
ke, „som ringes paa alle høye Fester, er usedvanlig stor og
opfylder Luften med en Klang, som sielden høres“. Den
var med sine 12.000 Punds Vægt (langt mere, end alle
Sangværkets Klokker vejede tilsammen) og sine 2)4 Me
ter i Diameter uden Tvivl den største og dybeste Klokke,
der nogensinde har runget ud over Danmarks Hovedstad.
Men med Sangværket havde altsaa hverken den eller no gen anden af de seks Ringeklokker nogen Forbindelse;
tværtimod — de to Kategorier Klokker var skarpt ad
skilt. Sangværkets Klokker var ophængt i Spiret, medens
Ringeklokkerne sad i Klokkestole i selve det murede
Taarns øverste Del.
Selv om Sangværket i sin Frue Kirke-Periode som
nævnt fortrinsvis anvendtes ved Begravelser, saa skete
det dog af og til, at det ogsaa klang i mere oplivende
Anledninger. Vi ved bl. a., at det har været med til at
forskønne en Del af de Fester indenfor Kongehuset, paa
hvilke Perioden umiddelbart efter dets Overflyttelse til
28)
Sjæ llandske Registre No. 36/1754.
29)
Pontoppidans Danske Atlas, II, 122.