4 4 2
N iels F riis
Betjening at gøre. Han blev omkring 1750 Vor Frue Kir
kes Organist, men var længe før den Tid Faderens, Hen
rik Johan Botzens Medhjælper i Embedet; han ansøgte
flere Gange, saaledes bl. a. i December 174
8
24) med Fa
derens Anbefaling om at maatte succedere ham ved Org
let og Sangværket i Frue Kirke, men først et Par Aar
senere lykkedes det. Henrik Johan Botzen var, da Sang
værket installeredes, højt op i 60’erne og har saaledes
næppe kunnet taale mange af de anstrengende og om
Vinteren desuden meget kolde Ture højt op i Taarnet.
Vor Frue Kirkes Sangværk har lydt en Del anderledes,
end det kunde se ud til ved en første Gennemgang af
Breitendichs Fortegnelse over dets Klokker. Han angi
ver, at det begynder med store G og gaar til = , me
dens Forholdet var, at det, som det ogsaa fremgaar af
den i Holland sluttede Kontrakt samt af de givne Op
lysninger om den dybeste Klokkes Vægt og om Klokker
nes Størrelse i det hele taget, først kan være begyndt
ved lille g og altsaa har klinget en Oktav højere, end
det er noteret i Inventariet. Denne Kendsgerning maa i
dette antages at være præciseret ved den noget uklare
Bemærkning om, at Værket stod i
8
Fods Kortone; Be
tegnelsen
8
Fod, der er hentet fra Orgelregistrenes Ver
den, skulde efter al menneskelig Beregning angive, at
Klangen var som noteret, hvilket dog som nævnt um u
ligt kan have været Tilfæ ldet. Men ikke blot har den
været en Oktav højere end angivet; der kommer yd er
ligere en Forhøjelse paa 1 Tone til. Dette fremgaar af
den anvendte Betegnelse Kortone, der — da Kortonen
paa det T idspunkt, hvorom Talen er, laa 1 Tone højere
end Kammertonen — maa betyde, at Værket har staaet
2 4 )
Ansøgningen beror i Pakke 597 af U niversitetets Arkiv: For
skellige Dokumenter vedrørende Frue Kirke.