458 / 645
4 4 4
N iels F riis
hvert Fald det største, der indtil da havde eksisteret i
Danmark. Sammenlignet med Udlandets berømte Vær
ker var det derimod ikke særlig stort. Det navnkundige
Værk i Gand, der vejer ialt over 30.000 Kilogram, om
fatter f. Eks. 52 Klokker, spændende fra store G til fir-
streget c. Det gaar ikke højere op end Frue-Sangværket,
men har til Gengæld saa meget des mere i Dybden; det
er denne, der karakteriserer de virkelig store Klokke
spil. Det eneste betydelige K lokke-Sangværk, der findes
i vor Tids Danmark, det, der for en god halv Snes Aar
siden fuldendtes i Vor Frelsers Kirke paa Christians
havn23), har en Del flere Basklokker end Vor Frue Kir
kes Sangværk havde; det strækker sig fra lille c til tre
streget g, har ialt 45 Klokker og repræsenterer en sam
let Malmvægt paa ialt 16.000 Kilogram. Det er ikke blot
Danmarks, men ogsaa Nordens største Klokkespil.
Havde der ikke ligget en udtrykkelig kongelig Ordre
til Grund for Sangværkets Overflytning fra Nikolaj til
Frue Kirke, var det næppe nogensinde havnet her. Sang
værkets ustandseligt klingrende Toner havde generet
Kongen og vakt hans Mishag, men hvor meget mere har
de saa ikke forstyrret paa Frue Plads, hvor mange Men
nesker, Professorer og Studenter, hver eneste Dag havde
Brug for Ro til at sam le deres Tanker? Som Tiden gik,
blev det endda værre og værre, flere og flere fik kgl.
D ispensation til ved Fam iliehøjtider at lade Sangværket
gaa i længere Tid end den fastsatte, og der var Dage,
hvor Værket var i Gang bogstavelig talt fra Morgen til
Aften. Man fandt sig i det paa Universitetet og knyede
ikke; kun een oplod stilfærdigt sin Røst, og det var Pro
fessor Ludvig Holberg.
25)
Om dette, sam t om Klokkespil og K lokkestøbning i A lm inde
lighed, se P. S. Rung-Kellers Artikel: Om K lokkespil og Klokke
støbning (Dansk K irkemusiker-Tidende, Sept. 1932).