459 / 645
Vor Frue Kirkes Sangværk
445
I en af sine Epistler kommer han ind paa Sagen; han
siger, i Forbindelse med en Bemærkning om, at han
kommer saare lidt ud og intet oplever, følgende: „Alt
hvad som jeg med Sikkerhed kand give Underretning
om, er at give en Liste paa alle fornemme Liig, eftersom
jeg boer ved det store Taarn, hvori Sang-Klokkerne
hænge. Forgangen Torsdag blev begraven en Mand, om
hvis Salighed Almuen her i Naboelauget ingen Tvivl bær,
efterdi Sang-K lokkerne ginge for ham udi fulde 4re T i
mer lige fra 2 til
6
Slet. Du vil vel sige, at jeg skriver
dette for Skiæmt, ney: Jeg skriver det heller udi Vrede:
Thi en saa langvarig Kimen kand nok bringe en stude
rende Person udaf Humeur, endskiøndt han er mindre
delicat end jeg er“. — Mon en halv Times Kimen
kunde ikke være nok? Mon man, for at beære de Døde,
bør just dræbe de Levende? En Siæl behøver ikke nær
saa lang Tiid til Himmelen, som den agende Post til
Roéskilde.“ Til Slut henstiller han, „om denne Kimen
kunde ikke saaledes blive modereret, at Klokkerne en
halv Time alleene skulde spille for Folk af Borgerstand
og en fuld Time for Adelen eller Characteriserede Per
soner: Dog saaledes, at Kirken og Organisten derved in
gen Afgang leed“.26) Om dette Udbrud var andet end et
Lune, er ikke godt at sige; i hvert Fald havde Holberg
tidligere givet Udtryk for en helt anden Mening: „Det
Sangværk, som for nogle Aar siden er anlagt udi Kiø-
benhavn, er et af de fuldkomneste udi Europa. At Ind
byggerne udi Almindelighed finde mindre Behag derudi,
end udi det gamle, som før Ildebranden var udi Hellig
Geistes Taarn, er ikke Sangverkets Skyld, men saadant
maa alleene tilskrives de flestes slette Øren“.27)
Hvordan det nu var eller ikke var, saa gik det hver
ken værre eller bedre end at Staden, da Holberg i Begyn
26)
Epistel 291.
27)
Epistel 96.