Vor Frue Kirkes Sangværk
4 4 3
en Tone højere end angivet, saaledes at altsaa dets dybe
ste Tone ikke har klinget som g, men som a.
Breitendichs Beskrivelse af Sangværkets rent tekni
ske Indretning er heller ikke særlig klar, men det kan
dog konstateres, at Mekanikken i det store og hele har
været den paa den Tid anvendte, som iøvrigt i Tidens
Løb har forandret sig meget lidt; Princippet er jo ogsaa
det enklest mulige: ved Snoretræk fra Værkets Spille
bord til Klokkernes Knebler kan disse bringes til at slaa
paa Klokkekanten, hvorved Klokken toner. Vor Frue-
Sangværket har været saaledes indrettet, at det kunde
spilles baade med Hænderne — ved Slag paa brede Træ-
Tangenter — og med Fødderne, for hvilke et Pedal paa
19 Taster var indrettet; de Klokker, der hørte til dette,
har dog, som det vil fremgaa af Tallet paa Manualets
Tangenter, tillige kunnet spilles herfra, idet Manualet
virkede paa samtlige Spillets Klokker. Pedalet var, som
i de fleste større Klokkespil, blot føjet til for at forøge
Mulighederne for flerstemm igt Spil.
Endnu en Ting falder i Øjnene, naar man studerer
Breitendichs Inventarium nøje. Som det vil erindres fra
Kontrakten, omfattede Klokke-Sangværket, da det op
hængtes i Nikolaj Kirkes Taarn, ialt 36 Klokker; dette
Tal er ved Frue Kirkes Overtagelse af Værket steget til
41. Det har ikke været muligt at konstatere, hvornaar
Udvidelsen har fundet Sted, og hvad der har foranlediget
den; derimod er det ikke vanskeligt at se, at det er de
fem højeste Klokker — og altsaa ogsaa de mindste —
der er føjet til bagefter. Breitendich har, da det var gan
ske smaa Klokker, det drejede sig om, kunnet skaffe sig
denne Forøgelse af Værket, som han vel har anset for
ønskelig af musikalske Grunde, og maaske navnlig af
Hensyn til F igurationsspillet, forholdsvis billigt.
Vor Frue Kirkes Sangværk maa med sine 41 Klokker
anses for at have været et jævnt stort Spil, og det var i