461 / 645
Vor Frue Kirkes Sangværk
4 4 7
Stadens Hovedkirke var saa rig — som f. Eks. Dronning
Caroline Mathildes Indtog i København den
8
. Novem
ber 1766. Det hedder i en samtidig Beskrivelse30) af den
særlige Modtagelses-Ceremoni, der fandt Sted paa Gam
mel Torv: „Paa samme Tiid og Sted hørtes den angene-
meste Musik, som stødte sammen fra alle Kanter, nem
lig Sang-K lokkerne fra Frue Taarn; Janitskar Musiken
fra de Militaire, blæsende Instrumenter af Pauker og
Trompettere fra Altanen paa Raadstuen; fra Borger-
coinpagniets Musik, samt fra Gardens Pauker og Trom
pettere til Hest“. Det er jo et helt Klangorgie, der
skildres i disse Linjer; Sangværket har vel næppe dom i
neret det, men har dog ganske utvivlsomt dannet en so
lid, tonende Baggrund for alle de øvrige musikalske Ud
foldelser.
Omtrent ved denne Tid blev der, under Paaberaabelse
af en sikkert af Myndighederne ganske glemt Bestem
melse i det oprindelige Sangværks-Privilegium om, at
Værket efter 30 Aars Forløb skulde tilfalde Nikolaj
Kirke, gjort et Forsøg paa at faa det ført tilbage til
denne, et Forsøg, der dog m islykkedes: „Kirkeværgerne
for Nikolaj Kirke foredrager, at det i Frue Kirke væ
rende K lokkespil, som er indrettet efter kgl. Tilladelse
af Breitendich og Schumacher, og hvoraf Fordelen
skulde tilfalde dem og deres Arvinger i 30 Aar, siden
er blevet flyttet til Frue Kirketaarn, der har høstet For
del deraf: men da de 30 Aar nu er udløbne, formener
de, at Frue Kirke ej længere tilhører samme, og ind stil
ler derfor, om ikke Nikolaj Kirkes Ret til Klokkespillet
bør ind tales“ .31) Magistraten kan ikke have været helt
uenig i de fremførte Synspunkter; i det mindste sendte
den Andragendet videre til Kongen. Henvendelsen var
30) Adresse-Avisen No. 167/1766.
31) Københavns Magistrats Resolutions-Protokol 20. Maj 1767,
her gengivet efter P ersonalhistorisk Tidsskrift, \ R, 6. B., S. 32 f.