464 / 645
4 5 0
N iels F riis
sprøde Toner at gøre sig gældende. Der kom da ogsaa
til at gaa lang Tid, før K lokkespil-Tanken atter dukkede
op. Først ved Aarhundredskiftet fik København paany
et Klokkespil: Raadhusets Kvarter- og Timeslag med til
hørende Vægtermelodi, der takket være elektrisk trukne
Hamres haarde Slag virkelig formaar at trænge igen
nem og nu forlængst er blevet Byens tonende Vartegn.
Men noget Sangværk i egentlig Forstand er Raadhus-
spillet med sine fem Klokker jo ikke. Paa et saadant kom
København til at vente endu en Menneskealder, til Vor
Frelsers Kirke, takket være Borgeres og Bystyres Inter
esse og Offervilje, fik det K lokkespil, der allerede i mere
end et Decennium har sendt sine klare Toner ud over
Christianshavns ærværdige Hustage.
Nu, da Byen atter ejer et Klokkespil — det gode gamle
Ord Klokke-Sangværk er desværre ikke i Kurs mere —
og det har vist sig, at et saadant Værk paa dertil egnede
Steder er af saa smuk og udmærket Virkning, at det kan
„blive hele Staden til stor Zirath og fornøyelse“, som der
stod i Breitendichs oprindelige Ansøgning, er Tanken for
Alvor taget op, og det er en kendt Sag, hvorledes man
netop fornylig har skabt Basis for en Genfremstilling
efter Krigen af det berømte Sangværk i Helligaands-Kir-
kens Taarn;33) der har jo forøvrigt ogsaa været Planer
fremme om at smykke Christiansborg Slots Spir med et
Klokkespil af betydeligt Omfang.34) Ingen tænker vel paa
at gøre København til en K lokkespillenes By; dertil er
Hovedstaden for stor og alt for udstrakt, og dertil er
dens Trafik for støjende. Men der kan paa den anden
Side næppe herske Tvivl om, at navnlig den indre By
med dens aftenstille Gader, dens mange større og mindre
aabne Pladser og dens idylliske Kanaler er det ideelle
Sted for Anbringelse af et eller flere store Klokkespil.
33) Berl. Tid. 29. Oktober 1944.
34) ibidem 23. Januar og 6. Februar 1944.