451 / 645
Vor Frue Kirkes Sangværk
437
K lokke-Sangverket skal lade sig høre, skulle, naar de
lindes i een af de 5 første Classer udi vores, om Rangen
seenest udgivne allernaadigste Forordning, alligevel plig
tig være at betale Kirken sin Andeel, for en Tiiines Spil
len, nemlig 4 Rixdlr. Men alle andre i lige Tilfælde, be
tale ikkun til Kirken 2 Rdlr., og samtlige disse Penge
kommer alleene Kirken til Indtegt, hvis Qvittering for
pengene vedkommende altid skulle pligtig være, at le
vere eller foreviise Præsterne og af dennem lade paa
tegne, førend nogen slig Copulation eller Begravelse maa
skee. Forbydendes etc.; Christiansborg, den 5. Februar
1746“.
Privilegiet til Kirken havde til at begynde med ikke
samme Omfang som Breitendichs, — hvilket skyldtes
en Fejl, „Procurator templi“, Justitsraad Thestrup
havde begaaet, da han paå Kirkens Vegne søgte Privi
legiet, og for hvilken han siden gør tusinde Undskyld
ninger — men meget hurtigt ændredes dette Forhold;
den 4. Marts 174619) udstedtes et kgl. aabent Brev, hvori
det bl. a. hed, at Frue Kirke „maa af alle Liig, som udj
vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn med Vores
allernaadigste T illadelse paa usædvanlig Tiid begraves,
nyde og oppebære Fiire Rigsdaler, naar vedkommende
ikke forlange, at Sangklokkerne ved Liigbegiengelserne
skulle lade sig høre, ligesom vi ogsaa hermed, følgelig
det Taxadeur Schumacher og Organist Breitendich den
13. April Anno 1742 givne Privilegium, allernaadigst be
vilger, at bemælte vor Frue Kirke af de Personer, som
ere speceficerede udi de 5 første Classer udi den om Ran
gen seenist udgivne Forordning, naar de ville lade sig
copulere hiemme i Huuset, uden at lade Sangverket
spille, maa nyde Flire Rigsdaler, men af alle andre i
liige Tilfæ lde ikkun Toe Rigsdaler, da det udi det øvrige
ved ovenmælte vores allernaadigste Privilegium af 5.
!9) Sjæ llandske Registre No. 71, 4. Marts 1746.