446 / 645
432
N iels Friis
Breitendichs Motiver til at søge T illadelse til Klokke
spillets Opsætning fremgaar af hans Bønskrift til Kon
gen herom.9) Helliggeist-Spillets Ødelæggelse har sikkert
været en af Bevæggrundene; om dette siger han iøvrigt,
at det var „af saadan schlett Indretning og Klockerne
baade saa faa og smaa, at inted ined naagen grace der
paa Kunde Præsteres“. Han udtaler Formodningen om,
at det af ham foreslaaede Sangværk, paa hvilket „skiøn-
ne og Aandelige Psalmer med fuldkommen og Complett
Harmonie“ kunde udføres, vilde „icke til liden fornoy-
else Geraade Deres Kongl. May^med det gandske Høy
Kongl. Hoff, Ja dend Kongl. Residentze Stad vilde og
derved bekomme et særdeles Lustre“. Han haaber ende
lig, „heraf al faae en liden hielp til Livets Ophold“, selv
om han ikke tror paa noget større Udbytte — Renter og
Afdrag paa den betydelige Anlægssum vilde næppe levne
ham meget for hans Møje og Umage, mente han.
Klokke-Sangværket var utvivlsom t færdigt og opsat i
Nikolaj Kirkes Taarn — hvor det var anbragt i Spirets
ottekantede Rum — i Slutningen af Aaret 1736 og er
sikkert taget i Brug med det samme, selv om de nær
mere Regler, Anordningen om, „hvorledes med Sang
klokke Spillet i S^ Nicolai Taarn skal forholdes“, først
udstedtes 5. April 1737.10) Som altid, naar noget er nyt,
var dei til at begynde med voldsom Interesse for det nye
Spil, og det benyttedes overordentlig meget — saa me
get, at Breitendich umulig, naar han skulde passe sine
talrige musikalske Hverv, har kunnet varetage alt Spil
let selv, men maa have haft Hjælpere. Men lidt efter
9) Breitendichs originale Ansøgning m. v. findes som Indlæg til
Sjællandske Registre, No. 1, 7. Januar 1736.
10) Sjæ llandske Registre No. 100, 5. April 1737 (gengivet, sam
men med en Del andre detaillerede Bestemm elser vedrørende Spil
let, i Thaarup: Journal og Haandbog for K jøbenhavnere, Kbh.
1797, S. 470—478).