443 / 645
Vor Frue Kirkes Sangværk
4 2 9
der Tonerne sig mellem hverandre, saa man ikke kan
kende, hvad det skal være“. I denne Henseende kom
man hurtigt til hedre Erkendelse, den nemlig, at Klok
kerne skal tone frit ud mellem hverandre efter Anslaget;
en Klokke, der dæmpes umiddelbart efter dette, vil altid
være udsat for Sprængning. Endelig tilføjer Lorentz
nogle Bemærkninger om, hvorledes man ved Støbningen
af Spillet skal gaa frem med Hensyn til Stemningen, der
maa ske med den dybeste af Klokkerne som Udgangs
punkt. Af et af Bilagene til Forslaget ses det, at han,
selv om han hævdede, at 25 Klokker var nødvendige,
dog nok kunde tænke sig at gaa ned til 23; dem speci
ficerer han, men desværre paa en saadan Maade, at man
ikke klart kan se, i hvilken Oktavhøjde de skulde være.
Naar han reducerer sit Krav, skyldtes det naturligvis
den Omstændighed, at det dengang som nu var meget
dyrt at faa Klokker støbt, og i Bekostningshensyn maa
Grunden vel ogsaa søges til, at Sangværket, skønt Pla
nerne altsaa var udarbejdet, ikke blev til noget ved den
Lejlighed.
Johan Lorentz havde næppe tidligere beskæftiget sig
meget med Bygning af Klokkespil, og nogen større K a
pacitet paa Omraadet var han givetvis ikke; naar det
var ham, der tilkaldtes for at afgive Skøn om det p lan
lagte Sangværk til Frue Kirke, hænger dette utvivlsomt
sammen med, at han var Kirkens Orgelbygger. Da der
næste Gang blev Tale om et Klokkespil til en køben
havnsk Kirke, var det ikke Lorentz, der blev taget med
paa Raad. Det Sangværk, der i Aarene 1647— 49 opsattes
i Helligaandskirkens Taarn, og som under saa drama
tiske Omstændigheder blev ødelagt ved Branden 1728,
var bygget af Henrik Vestrinck fra Campen; dette var,
ligesom det paa Frederiksborg Slot, forsynet med auto
matisk Spilleanordning, der lod det tone hver Time; dette
er naturligvis Forklaringen paa, at det — som saa ofte