442 / 645
428
N iels Friis
kunde haffue nogett att referere Kongl. Majest. om sam
me Verck. B leff coneluderett at derom schall mett deit
förste Schriffuis till Amsterdam eller Hamborg“.2)
Johan Lorentz, der synes at være den, man til syvende
og sidst har entreret med om Sagen, og den kongelige
Urmager — dennes T ilstedeværelse kunde tyde paa, at
man havde tænkt sig Værket udstyret med automatisk
Spilleanordning — undersøgte Forholdene i Taarnet og
gik derefter til Rektor og Professorer for at aflægge Be
retning. Lorentz fik Besked om at „bringe sin Mening
og hvad han forstod ved en saadan Ting, paa Papir“, en
Ordre, han straks efterkom. Hans Betænkning, der er
et interessant Dokument, forsaavidt som den giver en
Række tekn iske Detailler fra et tidligt T idspunkt i Klok
kespillenes Tilværelse, er bevaret3) ; nogle af de vigtig
ste Punkter skal anføres her.
For det første, siger Johan Lorentz, hører der 25 Klok
ker til et saadant Værk, for at man kan tilvejebringe
Melodierne rent og godt. I Nabo-Stæder som Lübeck og
Hamborg har man ogsaa Sangværker, men begge Steder
mangler Semitonia (Halvtonerne), saa der ikke bliver
Forskel paa mi og fa og som Følge deraf ingen Skønhed
i Spillet. De 25 Klokker har endvidere den Fordel, at
man kan frembringe Bicinia og Tricinia paa dem (d.v.s.
spille tostemm igt og trestemm igt) og udføre Koloraturer
(Figurationer) indtil
8
paa Taktslaget; endelig kan man
naturligvis, hedder det, spille alle de Melodier paa Vær
ket, som maatte blive sunget i Kirken — kun maa saa-
danne Melodier sættes paa Noder eller Tabulatur paa
samme Maade som for Klaver.
Det er ejendommeligt i Forslaget at se Johan Lorentz
forklare, hvor vigtigt det er, at Klokkerne, saa snart de
har givet Tonen fra sig, bliver dæmpet — „ellers blan
2) Acta consistorii 11. Juli 1621, P. 128.
3) Indkomne Breve til Danske Kancelli o. 1621.