447 / 645
Vor Frue Kirkes Sangværk
433
lidt tog Interessen af, og den fik et Grundskud, da der
pludselig i 1740 udgik Befaling om, at der ikke maatte
spilles nær saa meget paa Sangværket som før, og som
Privilegiet hjem lede Ret til. Aarsagen til denne Foran
staltning, der kom som et Lyn fra en klar Himmel og
udstedtes den 5. December 174011), var den, at Kong
Christian den Sjette ikke kunde holde ud at høre den
megen Klokkeklang fra Nikolaj Taarn, som jo paa det
nærmeste var hans Genbo; denne Kendsgerning maatte
alle vedkommende naturligvis bøje sig for, selv om den
utvivlsomt gjorde et dybt Skaar i en sikkert yndet m u
sikalsk Adspredelse i Datidens København.12)
Værst var det naturligvis for Breitendich og hans
Kompagnon, der ikke længe efter begyndte at klage til
Kongen over deres stærkt forringede Vilkaar. De blev i
første Omgang hju lpet ved, at Klokkespil-Taksterne blev
sat i Vejret13), men da dette kun hjalp lidt, og Kongen,
der jo ved sit Forbud havde bragt Bevillingshaverne i
en noget vanskelig Situation, øjensynlig følte sig forplig
tet overfor dem, maatte der findes paa andre Udveje.
Løsningen er at finde i den ganske korte Resolution, der
den 21. April 1742 tilføjedes paa en af Breitendichs og
Schumachers mange Ansøgninger: „Vedkommende til
skrives, om Sangværket ej kan indrettes paa Frue Taarn,
hvorom de Forslag har at giøre
“. Med andre Ord:
Sangværket skulde væk fra Kongens umiddelbare Nær
hed, saa der atter kunde spilles saa meget og saa længe
paa det, som der nu kunde være Brug for.
11) Skrivelse fra Danske Kancelli til Københavns Magistrat (se
dennes Kopibog).
12
)
Om Kongens Indgriben overfor Klokkespillet og dettes Niko-
laj-Periode i øvrigt, se V illads Christensens ovenfor under 6 ci
terede A fhandling i Hist. Medd.
1
3) Sjæ llandske Registre No. 116, 13. April 1742.