444 / 645
4 3 0
N iels Friis
skildret — , endnu mens Luerne slog op omkring Taar-
net, kunde spille Salmen: „Vreden Din afvend, Herre
Gud, af Naade —
I Aaret 1685 var der paany Tale om at anbringe
et K lokke-Sangværk i Vor Frue Taarn4), men hel
ler ikke ved denne Lejlighed blev Planen virkelig
gjort. Der skulde komme til at forløbe endnu et Par
Menneskealdre, før Sangklokkers Toner begyndte at
klingre fra Taarnet; først i 1740’erne naaede man saa
vidt, og da var det, har man vist Lov til at sige, nær
mest et Tilfælde, at Kirken fik denne Prydelse.
Det er en kendt Sag, hvorledes det K lokkespil, der nu
alm indeligt benævnes Vor Frue Kirkes Sangværk, en
kort Tid, før det holdt sit Indtog i Landets og Byens Ho
vedkirke, sendte sine Toner ud over Staden fra Nikolaj
Kirke; til denne var det anskaffet, og dens Organist, Fri-
derich Christian Breitendich, havde sammen med sin
Svoger, Taxator ved Toldvæsenet Cornelius Schumacher,
i 1736 faaet Privilegium paa at installere det paa egen
Bekostning og nyde dets Indtægter5) ; disse bestod i Op
krævning af visse nærmere bestemte Afgifter af Bryl
lupper og Begravelser — de Højtideligheder, ved hvilke
det skulde klinge jævnsides med, at der regelmæssigt
skulde koncerteres paa det.
Det er tidligere antaget, at dette Klokkespil skyldtes
F. C. Breitendich, den ene af de to Bevillingshavere6),
men denne Antagelse har senere vist sig kun at være
delvis rigtig. Breitendich har ganske utvivlsom t forfær-
diget, eller dog givet detaillerede Anvisninger paa Kon-
4) Acta consistorii 21. Marts 1685.
5) Sjæ llandske Registre No. 1, 7. Januar 1736.
6) Se saaledes bl. a. Carl Bruun: Kjøbenhavn, II, S. 663, og
V illads Christensens A fhandling: N ikolaj Kirkes Sangværk, Hist.
Medd., 1. R., II B., S. 474 f.