440 / 645
4 2 6
N iels F riis
Fjerde ses at have syslet med Tanken. Den store Konge,
i hvis Regeringstid Musikken havde lyse Kaar i Dan
mark, var stærkt interesseret i K lokkespil, der da var
ved at komme paa Mode mange Steder ogsaa udenfor
deres Hjemlande, Belgien og Holland, i hvilke de for
øvrigt befandt sig paa Tærskelen til deres Blomstrings
periode. Kong Christian lod i Aarene 1620— 211) det før
ste betydeligere danske Sangværk installere paa Frede
riksborg Slot af Orgelmageren Johannes Heckelow fra
Nordhausen; det var med sine 16 Klokker ikke særlig
stort, men det kunde dog, som Kongen den 14. Juni
1619, da han havde sluttet Kontrakt med Orgelmageren,
skriver i sin Dagbog, „slaa 100 underskedtlige Salmer“.
Paa Frederiksborg opholdt han sig jo imidlertid kun en
Del af Aaret, og rimeligt nok tænkte han derfor ogsaa
paa at faa et Sangværk i sin Hovedstad, København.
Planerne til dette Værk lod han o. 1621 udarbejde af sin
Orgelbygger Johan Lorentz, en fremragende Kunst-
haandværker, som han fire Aar i Forvejen med store
Orgelbygningsopgaver for Øje havde indkaldt fra F len s
borg, og som var godt kendt med Forholdene ude i Ver
den.
Kongen bestemte, at Sangværket skulde anbringes i
Vor Frue Kirkes Taarn. Det kan ses, at „Rektor og Pro
fessores“ ved Københavns Universitet, Kirkens øverste
Myndighed, har beskæftiget sig med Sagen — om end
tilsyneladende ikke med større Interesse — og at ogsaa
andre Sagkyndige end Johan Lorentz har været fore
spurgt; i et Protokollat fra et Konsistorial-Møde hedder
det, at Rector magnificus „gaff tilkiende, at Mons. Dr.
Cancellarius haffuer paa ny talitt om dett Siunge Verck
at anrettis paa Vor Frue Kircke, Oc att derom schulde
nogett forrtagis mett det forste paa dett att cancellarius
l) Rentemester-Regnskab 26. April 1621.