4 2 2
Paul J. Reiter
melige Forsyn nok skulde tage sig ganske særligt af
ham, naar jordisk Modgang og Forfølgelse slog op om
ham. Han har tydeligvis været følsom paa sin Vis, saar-
har og nærtagende; ydre Begivenheder har gjort et
stærkt Indtryk paa ham, og han har ikke kunnet forar
bejde og afreagere disse Indtryk paa naturlig Maade.
De er blevet staaende fra hans Ungdom Livet igennem,
saaledes som Ildebrandsscenernes Rædsler har staaet
som konstrastfyldte, men døde Fotografier i hans Sind
fra Barndommen og Livet igennem , efter at andre Men
nesker for længst var blevet færdige med dem. Samtidig
er han stærkt — og absolut sygeligt — selvfølende, ær
gerrig, fuld af Ambitioner, der stod i Misforhold til hans
beskedne Livsresultat. Der kommer derved noget af den
sensitive Paranoikers Reaktionsmaade (Kretschmers
„sensitive Beziehungswahn“5) ) over hans Personlighed.
Og disse Træk, der bunder dybt i selve hans Karakter
anlæg, forstærkes gennem Indvirkningen fra Milieuet,
der paa mange Maader maa antages at have virket
stærkt sygdomsfremkaldende og gennem hans skæve
Karakteranlæg er blevet forarbejdet paa neurotisk Vis.
Reiser er Enebarn og Enkebarn. Han er derfor paa en
abnormt stærk Maade knyttet til Moderen og hendes
Verden; og at hun spillede en prom inent Rolle i hans
Udvikling, fremgaar tydeligt af hans Skrifter. Især, hvor
han i L ivs-, Levneds- og Forfølgelsesh istorien omtaler
hendes Død, kan han ikke finde Ord nok for at forher
lige hende: „Mine Kræfter ere alt for svage med Ord at
udtrykke den billige Roes og stoere Berømmelse, denne
min Mageløse Moder, billig fo r tien e r .
Hun var den
Aller-Gudfrygtigste og Allerdydigste Moder !“ o.s.v. Det
er hende, der dirigerer hans materielle Udvikling. Sik
kert i nogen Grad under Indflydelse af sit Syn paa hende
5) Selvhenførelsesdelir.