Vor Frue Kirkes Sangværk
435
selv at begiere Sangværkets brug. Ende!igen udbedes og
allernaadigst befaling om forholdet derved i Fremtiden,
hvorvidt det skulde være Eders Kongl. Mayst allernaa-
digste Villie, at Sangværket daglig eller ugentlig skulde
høres foruden det som der motte betales for, thi det vilde
blive Kircken meget bekostelig at lønne en Mand til dag-
ligen at stige saa høit op i Taarnet at sp ille
En
tilsyneladende noget kølig Stemning overfor Værket præ
ger hele denne Skrivelse, hvilket ogsaa fremgaar af Slut
ningsreplikken
0111
, at Kirken „af de Indkomster, som
Sangværket kunde indbringe, maae ved verchets vedlige
holdelse og anden Omkostning vente sig store og be
sværlige Udgifter“.
Den ønskede Vejledning med Hensyn til Kirkens For
hold til K lokkespillet og dets Indkomster fik „Rektor og
Professores“ tre Fjerdingaar senere, da det kongelige
Privilegium17) til Kirken paa Spillets Drift udstedtes. Det
havde følgende Ordlyd:
C
6 tus
------
G:a:v. at eftersom vi allernaadigst have funden for
got, det udi St. Nicolai Kirkes Taarn i Vores kongelig
Residentz Stad Kiøbenhavn med vores allernaadigste pri
vilegier og Bevilling anlagte og hidindtil brugte Sangverk
og røokkespill til Vor Frue Kirkes Taarn sammesteds
at lade forflytte, og vi til den Ende have til Cornelius
Schumacher, Taxadeur ved Vores Toldbod, samt Chri
stian B ieitend ich, organist ved bemelte Sif Nicolai Kirke,
imod de dennern af Os aller naadigst forundte Sang-
verks-privilegiers afstaaelse af vores particulaire Casse
allernaadigst ladet betale den Capital som de for samme
af dennem forskaffede Klokkespiil have forlanget, nem
lig 6000 Rdl. indtil Vor Frue Kirke, som vi allernaadigst
ville, at bemelte, nu dertil forflyttede Klokkespil og
17) Sjæ llandske Registre No. 32, 5. Februar 1746.