509 / 645
Gaarden „Vildmanden“ paa Østergade Nr. 32
paa Kongens Nytorv imellem Hovedvagten182) og Hest
statuen at maatte lade afbinde Tømmeret til den fore-
staaende Ombygning af sin Ejendom, og han bemærkede
i Ansøgningen, at Passagen ikke vilde blive generet.
Der blev dog ikke noget af hans Projekt om paa Byens
fornemste Torv at indrette Tømmerplads133) med Stabler
af Bjælker og Brædder samt de nødvendige Tømrer
svende, savende og huggende deres blinkende Biler i det
svære Tømmerværk, thi Bindseil fik ikke den ønskede
Tilladelse.
■ •
Kancelliet havde den 3. Marts 1794 sendt Andragendet
til Magistratens Betænkning,134) og den 19. Marts til
skrev Magistraten de københavnske Tømmerhandlere
(hos hvilke Tømmeret jo køb tes),135) at det vilde være
det bedste, om de Byggende fik anvist Afbindingssted
paa den Staden tilhørende Tømmerplads Nr. 3,136) hvil
ket derefter blev meddelt Bindseil.
Da Ejendommen var blevet ombygget, fremtraadte den
132) Hovedvagten var en fritbeliggende Bygning paa Kongens
Nytorv m ellem Ny Adelgade og Grams Gaard (det senere Hotel
d’Angleterre). Den flyttedes derfra i 1874 til Kastellet.
133) Ca. 50 Aar senere blev der for øvrigt paa Torvet fra Go-
thersgade til Bredgade opført en in terim istisk Bræddebygning, ca.
110 Al. lang, som i 1843 benyttedes til
Julebazar (V illads Chri
stensen: København 1840— 1857, S. 357).
134)
Magistr. Resolpr. 22. Jan. 1794— 14. Jan. 1795, S. 87 (Stads
ark.).
135)
Magistr. Kopibog A 1794, Rat. Nr. 140, Sag Nr. 211 (Stads
ark.).
136)
Tømmerpladserne var siden 1760 beliggende uden for Ve
sterport bag Dronningens Enghave (det nuv. T ivoli), altsaa hvor
nu Hovedbanegaarden er. Vejen, der fra
Vesterbro førte til Plad
serne, kaldtes Tømmerpladsvej, men fik 30. Juli 1880det nye
Navn Reventlowsgade. I 1859 kaldtes Vejen for øvrigt Jernbanevej
efter den derværende Banegaard; jfr. Vejviser 1859, hvor Forfat
teren A. F. Reckes Bopæl anføres som „Hj. af Jernbaneveien og
Vesterallee 76 C“ [det senere Nr. 9].