Gaarden „Vildmanden“ paa Østergade Nr. 32
I Kontraktens § 10 var anført, at Landau var pligtig
at købe hos Bindseil al den Vin, fransk Brændevin
(d. v. s. Kognak) og Rom, som daglig benyttedes saavel
til de Rejsende som til Restaurantens Gæster.
Det lykkedes imidlertid heller ikke Landau at faa op
arbejdet nogen Herbergervirksomhed i
Vi l dmanden
; de
Rejsende udeblev, og i Løbet af nogle Aar ophørte Gaar-
den at være Gæstgivergaard. Det sidste, man i saa Hen
seende hører om den, er hos
Rasmus Nyerup,
der i sin
„Kjøbenhavns Beskrivelse“, som udkom i 1800, skriver,
at der til Spisekvarterer og Herbergersteder „kommer
endnu Vildmanden paa Hjørnet af Christenbernikov-
strædet og Østergade“.140)
Blev
Vi ldmanden
ikke den af Ejeren ønskede Herber-
gergaard, blev den imidlertid Sædet for en stor Del af
Hovedstadens Klubber og Selskaber, der her fandt Loka
ler for deres ugentlige Møder og Sammenkomster.
D isse Lokaler laa i Sidebygningen mod Christen Ber-
nikovstræde, og denne Bygning var sammenbygget med
en i den forreste Gaard værende Tværbygning. Til denne
førte en 7 Trin høj Stentrappe til Stueetagen, og paa
begge Sider af Trappen fandtes Sidestykker af Sten; over
Trappen var anbragt et Tag.
Fra denne Trappe kom man ind i en Gang, hvorfra
Fløjdøre førte ind til Stueetagens Værelser, ligesom en
Trappe herfra førte op til de øvre Etager.
Værelserne var forsynet med Bryst- og Pillepanel, og
Væggene var betrukket med malet Lærred, hvorom der
var Friser. Lofterne var gibset og „ziret“ med Cirkelslag,
Rosetter og Kranse af Egeblade; i Værelserne var der
dels 1- og 2-Etages Vindovne, dels Pyramideovne.141)
En af de første Foreninger, som fik Lokaler i Ejen
140)
fornævnte Skrift S. 656.
141)
Kbhvn.s Brandforsikrings Vurderingsforretning af 25.1.1800
(Landsark.).