5 6 6
N iels F riis
Manglernes Tal var enormt, og det kunde befrygtes, at
en fuldstændig Udbedring af Instrumentet vilde medføre
en Udgift paa 5000 Rdl. Komm issionen saa nu tilfulde,
hvad det kostede ikke at se sig ordentligt for ii en Sag,
der som et Orgels Bygning i saa høj Grad maa hvile paa
Tillid til den udførendes Kvalifikationer, og det viste
sig endda med Tiden, at Kalam iteten var langt større
end først antaget; da man i 1834 sluttede Kontrakt med
Marcussen & Reuter om Reparation og Udbedring af Op-
penhagens Instrument, der indtil da havde kostet Kir
ken i alt 30.000 Rdlr., kom denne Kontrakt til at lyde
ikke paa 5.000, men paa 10.000 Rdlr. .Mange yder
ligere Mangler var konstateret, og det hjalp ikke, at
Weyse, der sikkert ikke har kunnet undgaa at føle sit
Ansvar tungt, prøvede at faa de to „billige og særdeles
artige“ Orgelbyggere til at gøre Arbejdet for en lavere
Betaling, dels ved at love dem udødelig Berømmelse, dels
„en af de skønneste Pladser i H im len“. Instrumentets
slette Tilstand var en Kendsgerning, og bogstavelig talt
alt maatte gøres om .45)
Marcussen & Reuter var færdige med deres Reparation
og Forbedring af Oppenhagens Orgel i Efteraaret 1836,
og gennem de to kommende Menneskealdre klang In
strumentet i den noget ændrede Skikkelse, det derved
havde faaet, under W eyses og siden under I. P. E. Hart-
manns Hænder. Med Hartmanns Død i 1900 gik i saa
mange Henseender en gammel Tid i vor Musik i Graven,
og ogsaa i Frue Kirke holdt en ny Epoke sit Indtog. Det
allerede da saa traditionsrige Orgel ombyggedes helt, i
Overensstemmelse med de Principper, som ved Aarhun-
dredskiftet var raadende indenfor Orgelbygningen, og
som betød dennes fuldstændige Dekadence. Men meget
af Materialet fra det gam le Orgel gik over i det ombyg
gede og reddedes fra dette over i det nye, prægtige In
strument, som Firmaet Th. Frobenius & Co. ¡i Lyngby i