576 / 645
562
N iels F riis
hvilke det ene var en Kopi af Michaeliskirken i Ham
borg, det andet aldeles ubrugeligt.
Saa snart Kontrakten var afsluttet, begyndte Besvær
lighederne. En rum Tid gik, før Oppenhagen i det hele
taget kunde komme i Gang, bl. a. fordi Orglets P lads i
Kirken ikke var færdigbygget. Han havde intet Værk
sted, men udførte alt Arbejde i selve Kirken, og han var
saa smaat kørende, at han skulde frem stille alt det nød
vendige Værktøj, før han kunde tage fat paa selve Org
let. I den nybyggede, mur-fugtige Kirke vilde Snedker-
Arbejdet, Limninger o. s. v., ikke tørre, og allerede af
den Grund blev Arbejdet daarligt. Men hertil kom, at
Oppenhagen42) ikke var nogen god Haandværker, og at
han i Stedet for at koncentrere sig om den store Opgave,
han havde paataget sig, kastede sig over mange andre,
ja han lod sig endogsaa, stadigvæk med W eyses Anbefa
ling, et helt Aar konstituere som Organist ved Set. Petri
Kirke. At han var en Mand, der trods alt ikke undervur
derede sig selv, fremgaar bl. a. af den Omstændighed,
at han i 1821, vel sagtens for at stive sit Renommé af,
ansøgte om at blive Hof-Orgelbygger. Endnu paa det
Tidspunkt betegner Vor Frue Komm ission ham som en
Mand, der forstaar sin Kunst, men den tilraader dog
fornuftigvis at vente med Udnævnelsen, til han bar
fuldført det vigtige Arbejde.43)
I 1823 opdagedes det, at Oppenhagen loddede Piber
inde i selve Kirken, og Arbejdet standsedes efter Kom
m issionens Ordre en Tid, indtil visse Sikkerhedsarbejder
var gennemført, bl. a. Opførelse af en lav Mur omkring
det aabne Ildsted oppe paa Orgelpulpituret. Standsn in
gen brugte Oppenhagen senere som Undskyldning for
Arbejdets Forsinkelse, men han havde mange andre:
snart er hans Valsemaskine i Stykker, snart kan han
ikke bruge det fra England hjemskrevne Orgel-Metal,
der ikke svarer til Prøverne, og ustandselig maa han