573 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 5 9
Branden 1807 sank Instrumentet i Grus sammen med
Kirken, og for lange Tider maatte Gudstjenesterne hen
lægges til Trinitatis Kirke. For Weyse var Katastrofen
en økonom isk Forringelse af hans Forhold: Ved Kirkens
Ødelæggelse har jeg, skriver han til Konsistorium, „mi
stet en betydelig Del af mine uvisse Indkomster: Sang
værkets og Orgelets Spil ved Begravelser. Mit Tab derved
kan jeg beregne til henimod 100 Rdl. aarlig. Jeg haaber
altsaa, at det høje Consistorium ikke vil finde det ubil
ligt, at jeg til en Tid, da Livets første Fornødenheder
næsten daglig stige i Prisen, ærbødigst ansøger om For
øgelse af min fastsatte Gage“. Konsistorium stillede sig,
trods mange principielle Betænkeligheder, velvilligt til
Tanken; i Betragtning af Hr. Weyses musikalske For
tjenester og Værd, hedder det i en af Professor Dr. Hor-
nemann afgivet Erklæring, „vilde det sikkert være at be
klage, om han skulde tabe noget af sine desuden ganske
maadelige Organist-Indtægter“.39)
Gennem mange Aar maatte Weyse som nævnt undvære
sit eget Orgel og var som Følge af Kirkens Brand h en
vist til Trinitatis Kirkes Orgel. Tilvejebringelsen af et
nyt Orgel til Vor Frue Kirke, da Genopførelsen af denne
var naaet saa vidt, at man kunde tænke paa denne Side
af Sagen, tog han Del i paa nærmeste Hold, og det er
derfor ret gaadefuldt, at denne Sag, som det skal skildres
i det følgende, kom til at udvikle sig saa uheldigt, som
T ilfæ ldet var. Den blev efterhaanden ikke saa lidt af en
Skandale og kom, hvilket kun skete med store Affærer
dengang, i Folkemunde.
Vor Frue Kirkes Genopførelse under C. F. Hansens
Ledelse skete i en fattig Tid, og det var nødvendigt at
udvise den største Sparsommelighed baade ved selve Byg
ningen og ved Inventarets, og altsaa ogsaa Orglets An
skaffelse. Der fandtes i Danmark i den Periode kun een