570 / 645
556
N iels Friis
Til det ledige Embede indkom ialt 15 Ansøgninger,
deriblandt fra F. C. Breitendiclis Elev og senere Efter
følger ved Nikolai Kirke Tobias Frederik Krohn, fra
Garnisons Kirkes Organist O luf Kielsen, Trinitatis Kir
kes Organist Johan Foltmar, Domorganisten i Roskilde
Niels ¡Henrik Thielo, Organisten i Køge Peder Jensen
Holm og Organisten paa Frederiksberg Carl Fr. Meyer.
Der var alene blandt de her nævnte højt kvalificerede
Folk, men ikke desto mindre blev det en ganske ukendt
Ansøger, der fik Embedet. Forklaringen er at finde i
disse meget sigende Linjer fra Konsistorial-Protokollen:
„Da iblandt Competenterne til forbemeldte Organisttje
neste ogsaa var Georg Ernst Gøring, og samme var af
Hans Exe. Ober Hof Marschallen d. 13. Febr. sidstleden
reoommanderet med disse Ord, at Hans kongl. Majt. al-
lerhøjstgerne vilde se ham til denne Organisttjeneste
denne Gang befordret saa i allerunderdanigst Hørighed
for denne Hans Majts. allernaadigste Vilje blev bemeldte
Giøring til Organist besk ikket“.36)
Det foregaaende Punkt paa Dagsordenen var Fastsæ t
telsen af den nye Organists Lønforhold. De var ikke
særlig straalende, thi han skulde til Organist Botzens
efterladte Enke betale 60 Rdl. om Aaret af Embedets
og Sangværkets Indkomster og til Botzens Søster — der
ventede paa at komme i Abel Cathrines Boliger — 40
Rdl. om Aaret; det hjalp ham lidet, at det bestem tes, at
Pensionen skulde ophøre, hvis nogen af de to Damer
blev forsørget paa anden Maade, thi dertil var der ingen
Udsigt. Gøring, der var født 1729, beklædte Frue Kirkes
Organist-Embede — uden paa nogen Maade at gøre sig
musikalsk gældende — gennem 40 Aar; han døde den
22. September 1805.
Det er en kendt Ting, hvorledes det 19. Aarhundrede,
naar Talen er om Musikken i Vor Frue Kirke, blev en
Glansperiode; i tilsammen 95 af dette Sekels hundrede