571 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 5 7
Aar beklædtes Kirkens Organist-Embede af to af dansk
Tonekunsts Stormænd: først C. E. F. Weyse, derefter
J. P. E. Hartmann. Ved dem eller deres Virksomhed som
Kirkemusikere og Komponister skal her ikke dvæles;
kun skal det skildres, hvorledes Weyse blev Kirkens Or
ganist. Ved G. E. Gørings Død indkom til Konsistorium
seks skriftlige Ansøgninger til Embedet,37) deriblandt
fra den betydelige norske Kirkemusiker, Ole Andreas
Lindemann, der var Organist ved Frue Kirke i Trond-
hjem , endvidere bl. a. fra Kapelmusikus H. L. Johansen,
der var Organist ved Trinitatis Kirke, fra Kapelmusikus
A. W. Hartmann, der var assisterende Organist ved Gar
n isons Kirke, og fra Holmens Kirkes Organist Adser Fri-
berg. Men desuden havde, sagde Rector magnificus,
„tvende berømte Kunstnere i Faget, Weyse og Poulsen
meldt sig, dog uden at indgive Ansøgning skriftlig“.
Begge var kendte Folk dengang, Weyse takket være sine
Kompositioner og Poulsen — der maa være identisk med
Organist Carl Fr. Ferd. Paulsen fra Marie Kirke ,i F lens
borg (1763— 1845) — fra sin omfattende Koncertgiver-
virksomhed i Danmark og Hertugdømmerne. Næst Weyse
og Poulsen, hed det om Ansøgerne, anses Lindemann for
den habileste.
I det Konsistorial-Møde, i hvilket Afgørelsen kom til
at foreligge, var der nogen Uenighed, idet de to af Kon
sistorium s Medlemmer, Dr. Miinter og Etatsraad Schle
gel, „var af den Formening, at især ved Besættelsen af
Organisttjenesten ved Kathedral-Kirken, hvor det maatte
være Vedkommende magtpaaliggende, at en fortrinlig
Kunstner fik dette Embede, en Concours for sagkyndige'
Dommere var meget at tilraade“. Flertallet forkastede
dog et herom stillet Forslag, og de to Herrer bøjede sig
for Kendsgerningen og stemte paa Weyse — til hvis
Fordel Aktionen ganske øjensynlig var sat i Gang. Ikke
desto mindre kom det alligevel til at afhænge af en T il-