569 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 5 5
stand, dels fordi man virkelig ønskede at udstyre Landets
Hovedkirke saa kostbart og saa værdigt som muligt. For
dette Sangværks Historie og for Omstændighederne ved
dets Overflytning er der i en tidligere Afhandling gjort
udførligt Rede.34) Det maa her være tilstrækkeligt at
slaa fast, at Spillets musikalske Betjening kom til at
hvile paa Kirkens aldrende Organist, H. J. Botzen, hvem
det forskaffede en ekstra Indtægt, men utvivlsomt ogsaa
en uhyre Mængde Besvær. Spillet var anbragt højt oppe
i Spiret, og Turen derop var ikke saa lidt af en Rejse —
foruden at Opholdet deroppe i praktisk talt fri Luft om
Vinteren var en kølig Fornøjelse. Hertil kom saa, at
selve Spillet krævede Udfoldelse af ikke saa faa Kræfter.
H. J. Botzen blev nok Vor Frue Kirkes første K lokke
spiller, men der kan ikke være Tvivl om, at hans Søn
og Efterfølger, Poul W inding Botzen, maatte trække
Læsset.
Allerede i 1744 bad H. J. Botzen Konsistorium om, at
Sønnen maatte blive ham adjungeret i Organist- og
K lokkespillerbestillingen og faa Løfte paa Successionen,
og i 1748 gentog Sønnen denne Anmodning, da hans
„■Faders Alderdom og derved følgende Skrøbelighed dag
lig tiltager saa han alt mere og mere kunde trænge til
Assistance, og jeg selv er allerede saa vidt avanceret i
Alder, at jeg ydmygst venter næst Gud at de høje og
gode Herrer nu eengang Grunden til min Lykke i Frem
tiden at skulde vorde lagt, ved en Adjunctionsbestalling
med Succession i Tjenesten efter min Faders Død“.35)
Faderen anbefalede paa det hjerteligste Andragendet, og
mod Slutningen af Aaret 1748 besluttede Konsistorium
at udstede Bestallingen, hvorved Poul Botzen altsaa fik
Sikkerhed for Vor Frue Kirkes Organist-Embede. Han
overtog det ved Faderens Død i 1757, men opnaaede kun
at beklæde det i syv Aar, idet han mod Slutningen af
Aaret 1764 afgik ved Døden, næppe 52 Aar gammel.