581 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 6 7
Aarene 1928— 31 byggede i Kirken, og som med sine 84
klingende Stemmer er vort Lands næststørste Kirkeorgel.
De stolte musikalske Traditioner ved Kirken, som Otto
Malling (til 1915), Gustav Helsted (til 1924) og derefter
N. O. Raasted har værnet og paa smukkeste Maade har
ført videre, giver sig ogsaa Udtryk i Toner. Fra Vor Frue
Kirkes Orgel lyder endnu Klange, som har bruset gen
nem Kirken, da Weyse improviserede sin i Musikhisto
rien berømte Fuga for Franz Liszt, og da Hartmann
spillede siin gribende monumentale Sørgemarch, medens
Thorvaldsen blev baaret til Graven. Der knytter sig stolte
musikalske Traditioner til Orgelpulpituret i Vor Frue
Kirke, og Musikudøvelsen herfra udgør, som den har
formet slig gennem Aarhundreder, et ikke uvæsentligt
Led i vort Lands og vor Bys Musikhistorie.
HENVISNINGER.
1) Se om disse Forhold: Danmarks Kirker, udg. af National
museet, S. 45— 46, med Henvisninger.
2) Consistorii Kopibog; gengivet i Rørdam: Københavns Univer
sitets H istorie, IV, 706— 707.
3) Acta Consistorii 29. Marts 1609.
4
)
ibidem 15. Sept. 1615, gengivet i K irkehistoriske Saml. III, 1,
401.
5) Ansøgningen findes i Pakke Nr. 584 af Universitetets Arkiv.
6) Den originale Bestalling ibidem.
7) Acta Consistorii 2. Juni 1619.
8) Hammerich: Musikken ved Christian den Fjerdes Hof, S. 176.
9) Acta Consistorii 21. og 25. Juni 1625.
10) Meinckes egenhændige Indlæg, dateret 2. Maj 1628, findes i
Pakke 584, Universitetets Arkiv.
11) ibidem.
12
) Om denne se N iels F riis: Johan Lorentz, Christian den Fjer
des Orgelbygger (Dansk Musik-Tidsskrift 1945, S. 104).
13)
Bestallingen findes indført i Consistorii Kopibog 1602—32.
S. 255.
14)
Acta Consistorii 17. August 1633.