293 / 502
Handel. Haandvsørk.
283
hver gav 24 Rdl. 24. Feb. 1654 tillod Kongen Magistraten
at indlede Yand fra Vestergraven eller den vestlige Del af
Stadsgraven ogsaa imod Betaling af 24 Rdl. af hver Por
tion Vand x).
Med Hensyn til H a n d e l e n udstædte Kongen 19. April
1641 et Søpas for Peder Gregersens Skib i Henhold til den
Bestemmelse i Privilegierne, at Borgerne i 12 Aar havde fri
Sejlads paa alle Kongens og Kronens Havne, Strømme og
Toldsteder fri for al Told og anden Udgift2).
Mange Handlende var der næppe i Stadens ældste Periode.
Kongen bestemte 1636, at der skulde bygges 6 Boder med
nogle smaa Boværelser hos til fremmede Kræmmere3). Der var
dog ved den Tid saa mange Købmænd paa Kristianshavn, at
disse kunde deltage i Købet af Børsen. Den største var dog
Jakob Madsen. I Fredrik III’s Tid var her den rige Handels
mand Jonas Trellund.
12.
Nov. 1646 indgav Borgerne en Klage til Kongen
over, at Underfogden i Kjøbenhavn formente dem paa Aksel
torvet der at købe hvad de behøvede til deres Proviant og
Huses Fornødenhed og havde saaledes nylig frataget en fattig
Kvinde en Gaas og et Par Høns, hvilket var imod Kongens
Privilegier, da der ikke^ kunde holdes Akseltorv paa Kristians
havn. Hertil svarede Kjøbenhavns Magistrat, at ifølge Kjøben
havns Privilegier maatte Gæst ikke handle med Gæst og at
der ikke var bevilliget Kristianshavn nogen Frihed paa
Kjøbenhavns Akseltorv, men tvært imod skulde de danske Byer
paa Amager torve der.
Det vilde ogsaa være en Uret,
om de, der ikke hjalp med til at bære Byens Tynge og Be
svær, skulde have saadan Handelsfrihed.
Kristianshavnerne maatte derefter holde sig til deres
eget Torv.
Oprindelig var II a a n d v æ r k e r n e fri for Lavstvang,
hvilket var bestemt i Privilegierne af 19. Marts 1642.
]) K. D. I. 675 V. 153.
2) K. D. I. 656.
3) K. D. V. 188.