294 / 502
284
Haandværk.
Kjøbenhavs Haandværkere vilde dog tiltage sig en Myndighed her,
men Kongen befalede 2. Maj. 1635 Magistraten i Kjøbenhavn
at forordne „at Haandværksfolkene udi Kristianshavn boende
ikke gøres noget Indpas enten paa Svende at holde eller andet
af dennem udi Kjøbenhavn boende4*1).
1646 beklagede S n e d k e r n e sig for Kongen over, at
Snedkermestrene i Kjøbenhavn ikke agtede dem værdige til
at udlære Drenge og vilde ikke have disse i Arbejde, saa de
efter Haandværkets Brug kunde blive behøvlede efter gammel
Sædvane.
Naar nogen Svend havde arbejdet hos dem og
tog Arbejde i Kjøbenhavn, gik de andre Svende fra deres
Arbejde, da der ikke var noget Lav paa Kristianshavn.
Kongen befalede derpaa Byfogden i Kjøbenhavn at tiltale
Snedkerlavet der, og 25. Nov. 1646 afsagdes der en Kendelse.
Snedkerne i Kjøbenhavn undskyldte sig med, at vedkommende
Drengs Mester ikke selv [havde vist sig, at man kunde er
fare, om Drengen virkelig var udlært, og erklærede, at de
aldeles ikke kunde mindes at have foragtet deres kristians-
havnske Medbrødre, hvorfor Retten frikendte dem, indtil de
lovlig kunde blive overbeviste. 10. Marts 1647 blev begge
Parterne foi’ligte paa Kristianshavns Raadhus, saaledes at
man lovede at holde godt, fredeligt og naboeligt Venskab, og
Snedkerne i Kjøbenhavn vilde herefter tillade de kristians-
havnske Svende, der blev Mestere, at udhænge deres eget
Bræt og Skilt, og de i Kristianshavn lovede ikke at taale
nogen Bønhaser, men enhver skulde fremvise sit Ægtebrev
og Lærebrev, førend han nedsatte sig her.
11.
Maj 1653 fik Skomagerne Lavsartikler, 4. Mar
1657 Linnedvæverne, 2. Okt. 1667 Skræderne.
30. Marts 1661 stillede Kongen V o g n mæ n d e n e i
begge Byer lige, saa det stod enhver frit for at tage Vogn
mand fra hvilket Sted han vilde2). Dette syntes de kjøben-
havnske imidlertid ikke om, de rev Læsset af de kristians-
') K. D. V. 166.
2) K. D. III, 522.