295 / 502
Haandværk.
285
havnske Yogne, og Kongen udstædte 18. Sept. samme Aar en
ny Befaling, at Yognmændene i Kjøbenhavn ikke maatte
gøre dem noget Indpas i at tage Fragt fra Kjøbenhavn til
andre Steder, hvorimod hver By kun maatte bruge sine egne
til Gadekørsel, med mindre de selv indbyrdes kunde blive enige.
Med Hensyn til G u l d s m e d e n e er der en Skrivelse fra
dem af 14. Okt. 1665 til Magistraten i Stavanger, at en Guld
smed Frands Wulf Smit, der opholdt sig der, ikke alene for
sin egen Person var bleven Uhøfliglied bevist af Guldsmedene
i Stavanger, men disse havde endog understaaet sig „med
største Ufornuft“ at skælde dem alle paa Kristianshavn for
Bønhaser og sagt, at ingen ærlig Karl vilde drikke af Kande
med dem, der havde arbejdet paa Kristianshavn. Da de nu
ikke havde saadanne Beviser, at de kunde lade vedkommende
tiltale ved Generalfiskalen, bad de Magistraten i Stavanger
om i Frands Wulf Smits Nærværelse at stævne Guldsmedene
for sig og alvorlig revse dem for saadan ubetænksom Tale.
Forat enhver i Stavanger kunde vide, at det var Crimen
læsæ Majestatis at tale ilde paa noget Haandværk i Kristians
havn, saa sendte de Afskrift af nogle Artikler i Helsingørs
Stadsret, hvoraf kunde forstaas, at Guldsmedene og andre
burde ikke at tale de Ord, som kunde bringe dem fra al
deres Velfærd. Det synes ikke, at Magistraten i Stavanger
har følt sig ret ydmyget ved.Kristianshavns Guldsmedes høje
Værdighed, ti der er næppe kommet Svar, hvilket ellers
sikkert havde været bevaret.
S l a g t e r n e fik 4. Maj 1674 Tilladelse til at have Boder ved
Børsen „langs Muren fra Hvælvingen og til den nederste
Ende af Børsens Nedgang paa den østre Side, tvært over for
Holmens Kirke. “
8.
Nov. 1636 gav Kongen Henrik Ditlevsen Privilegiu
paa at være eneste B a r t s k æ r , for saa vidt som Bart
kærerne i Kjøbenhavn ved Overhøring fandt, at han var-
saa dygtig og saaledes forstod sin Kunst, at Menigheden